1. Fra frugt til diesel
2. Mad i benzintanken
3. En nøjsom plante
4. En kommerciel virksomhed

Jatropha-plante med frugter – få måneder gammel.


Fra frugt til diesel

En hårdfør plante med mange muligheder

Jatropha giver en dejlig sæbe. Og olien fra denne frugt kan også bruges
til at støbe lys. Sådan er de giftige frugter fra den hårdføre plante blevet brugt
gennem mange år, ligesom træet gør god gavn i landbruget.
Men nu skal Malis lastbiler måske til at køre på jatropha-diesel.
Og måske skal landsbyernes el-produktion komme fra planten.

Bønderne bruger træet
I Mali kender enhver bonde den buskagtige jatropha-plante. Enten vokser
den vildt, eller også bliver det plantet omkring markerne som levende hegn
for at holde husdyrene ude. Frugterne er nemlig giftige at spise, og den
hvide saft fra barken kan give kløen og udslæt. Så det kan godt holde køer
og geder på afstand.
Bønderne i Mali bruger også jatropha mod jordfygning. Ved at plante
læbælter med jatropha for hver sjette-syvende række afgrøder kan de
forhindre, at den tørre jord blæses væk af vinden.

Jatropha i tanken
Flere steder i verden bruges frugterne fra jatropha til at fremstille bio-
brændstof. Og i de senere år har det vist sig, at jatropha måske også kan
komme til at spille en en rolle som Malis sorte guld. Det fattige land kan
måske forsynes sig selv med vedvarende energi.
Plantens frugter, der er på størrelse med en blomme, indeholder fire sorte kerner.
De indeholder store mængder fed olie, der kan presses ud, raffineres til biodiesel
og bruges i dieselmotorer.
Fire kilo kerner giver en liter biodiesel, der er omkring en amerikansk dollar værd.
Prisen afhænger af, hvad almindelig brændselsolie koster på verdensmarledet.
Skallerne, der bliver tilbage efter presningen, indeholder mange næringsstoffer,
der anvendes som gødning på markerne.


Til top

 

Mad i benzintanken

Kritik mod brug af planter tilbiodiesel

Jatropha-biodiesel er et første generations bio-brændstof. Det vil et
brændstof fremstillet af planter – i modsætning til anden generations bio-
brændstof, som vi kender fra Danmark, og som fremstilles af for eksempel
halm, træflis eller gylle.
Men er første generations bioæbrændstof en fornuftig løsning?
Normalt fremstilles det af planter, som også kan bruges som føde for dyr
eller mennesker. For eksempel majs, hvede, raps eller soja.
Energiselskaber fra rige lande køber ofte jord op i de fattige lande med
henblik på at produceres biobrændstof til industrilandenes forbrug – og det
går så ud over fødevarerne til en fattig befolkning .

Brændstof til de rige
Da fødevarepriserne for nogle år siden steg voldsomtpå verdensplan, sagde
man, at det var på grund af ønsket om at fremstille første generations
biobrændstof. Det fik efterspørgselen på fødevarer til at vokse og dermed
også priserne. De høje priser gjorde, at især mennesker i ulandene ikke
havde råd til at spise sig mætte.
Sagt populært: Kritikken går på, at de fattiges mad ender i den rige
verdens benzintanke.
Andre mener, at første generations biodiesel skader miljøet. Ikke mindst
de tropiske regnskove, hvis træerne bliver hugget om for at give plads til
oliepalmer eller sukkerrør.
Afgrøder til biobrændstof dyrkes ofte i monokulturer – store marker eller
plantager, der plantes til med en enkelt afgrøde.
Men hvordan mon det så ser ud med Malis sorte guld?


Til top

Flere år gammel jatropha bruges som levende hegn

En nøjsom plante

I tusindvis af kilometer levende læhegn af jatropha

I modsætning til andre afgrøder som majs og sukkerrør, der bruges til første
generations biobrændstof, er jatropha en nøjsom plante. Den kræver ikke ret
meget vand eller gødning og giver alligevel et stort udbytte. Selv på jorde,
der ikke duer til at dyrke fødevarer, kan jathropa vokse.
Træet betyder derfor meget for det tørre Mali, hvor landbrugsjorden
de fleste steder er elendig.

Der er penge i læhegn
Firmaet Mali Biocarburants udnytter især de mange jatrophatræer, der i
forvejen vokser som levende læhegn på markerne. På den måde kan der
skabes en balance mellem at dyrke mad og at fremstille biobrændstof.
Bønderne har deres magre indtægter fra markens afgrøder og tjener lidt
ekstra ved at sælge frugterfra læhegnenes træer.
Mali har i dag omkring 22.000 kilometer levende hegn med jatrophabuske.
Så der er meget at tage af. Men der er planer om egentlige jatropha-plantager,
så træet kan dyrkes som monokultur.

Dyrkes mange steder i verden
Jatropha gror og dyrkes også andre steder i troperne, hvor frugtkernerne
også bruges til biobrændstof.
Oprindelig kommer jatropha fra Mellemamerika, hvorfra træet siden
1500-tallet er spredt rundt i verden. I første omgang var det portugisiske
kolonisatorer, der bragte træet med sig.
I lande som Brasilien, Kina, Swaziland, Filipinerne og ikke mindst i
Indien er der i dag store jatrophaplantager, der bruges til at produce biodiesel.
Om det bliver en økonomisk succes er for tidligt at sige. Indiske bønder siger,
at de er blevet lokket til opdyrke store arealer med jatropha. Men de klager over,
at de har svært ved at finde købere til frøene.


Til top

Den gyldne oliedråbe og den grønne oliedråbe symboliserer biodieselens gyldne fremtid.

En kommerciel virksomhed

Mali Biocarburants tjener penge ved salg af bio-diesel.

”Mali Biocarburants er ikke et bistandsprojekt, men en kommerciel
virksomhed,” fortæller direktøren Hugo Verkuijl.
Ideen er at fremstille biodiesel af jatropha-nødder og så sælge
brændstoffet lokalt i stedet for at importere fossile brændstoffer.
Bønderne kan sælge deres jatropha-nødder til fabrikken. Ifølge direktøren
kan de på den måde tjene omkring to dollars ved en dags arbejde. Det lyder
ikke af meget. Men det er langt mere, end de kan tjene ved andre aktiviteter.
For eksempel kan kvinder, der hugger brænde og sælger det, kun tjene nogle
få kroner på en dag.
Den bio-diesel, der produceres, sælges på kommercielle vilkår. Bønderne
får også del i virksomhedens overskud. Nemlig 20 procent, der fordeles
blandt alle avlerne en gang om året. Lederen af bønderne sidder med i
bestyrelsen for Mali Biocarburant.
”Vi er stolte i Mali Biocarburant, for fabrikken har vundet en Europæisk
erhvervs- og miljøpris pris i kategorien internationalt samarbejde,” siger
Hugo Verkeuijl.


Til top

Den gyldne oliedråbe og den grønne oliedråbe symboliserer biodieselens gyldne fremtid.

 

Den sorte saft fra jatropha-frugterne bliver til biodiesel.

Se mere på disse links

Læs om biobrændstoffer
http://da.wikipedia.org/wiki/Biobr%C3%A6ndsel_og_biobr%C3%A6ndstof

Frugten fra Yatropa på YouTube, høst, bearbejdes og salg (fransk tale)
http://www.youtube.com/watch?v=uh6S4jV4wyk

Firmaet Mali Biocarburant
http://www.malibiocarburant.com/MBSA/MBSA.html

Mali Biocarborant på YouTube (franske undertekster)
http://www.youtube.com/watch?v=Bs4zE7eppVk

Søg selv videre på nettet.

Til top