1. Født til musik
2. Hver sin plads i samfundet
3. Malis hukommelse
4. Tre slags griot’er
5. Bryllup i Bamako
6. Tag med til bryllup
7. Musik fra Mali i hele verden
8. Trommer der taler

Hvor der er musik, er der trommer.


Griot – og du er født til musik og fortælling

En af Malis talrige befolkningsgrupper, griot´erne, har altid taget sig af spille musik og
fortælle historier. Som for de andre grupper er griot´ernes plads i samfundet bestemt
allerede fra fødslen.
Mali er et kludetæppe af forskellige folkeslag, stammer og mere end tyve forskellige sprog.
Og oveni er befolkningen inddelt i forskellige kaster, der har hver deres opgaver i samfundet.
For eksempel herremænd, bønder, slaver, smede, handelsfolk og musikere – de såkaldte griot’er.
Hver sin plads i samfundet. Ligesom i Indien – der har det mest kendte og udbredte kastesystem –
betyder det, at et barn allerede fra fødselen har sin bestemte plads i samfundet, som det er svært
at bryde ud af senere hen i livet.
Alle tilhører et bestemt folkeslag og en bestemt samfundsgruppe. Og når man gifter sig og
stifter familie, sker det som regel med en fra samme stamme og fra samme kaste. Børnene fører
traditionen videre.
Hvis ens far var smed, så bliver man selv smed. Og var mor griot, så bliver man det nok også selv.
Sådan var det også i Danmark i gamle dage, hvor sønnen ofte fik samme status og arbejde som
sin far, bedstefar og oldefar.
Griot’erne er Malis musikere – men de er mere end blot spillemænd. De er også skjalde
og historiefortællere.

Historiefortællerne er Malis hukommelse.

Malis hukommelse
Griot’erne er både musikere og historikere. De har landets og folkeslagenes historie
i hovedet, ligesom de lokale griot’er husker på familiernes og de store slægters historie.
På den måde er de samfundets levende hukommelse.
Ved alle højtidelige lejligheder som bryllup, forlovelse, begravelse er der altid en
griot med – til at fortælle de gode historier eller synge om slægtens medlemmer og
familiens store øjeblikke.
Mange griot’er er ansat hos rigmænd som private skjalde. Deres opgave er at skrive
smukke kvad om deres herre, hans rigdom, mange børn og store gerninger.
Mange politikere har også egen griot, ligesom danske politikere har en spindoktor.
Og griot’en er med, når politikeren er ude blandt vælgerne.
Har man ikke selv råd til sin private griot, så tilkalder man én eller flere, når der er
bryllup eller anden fest.

Tre slags griot’er
Nogle griot’er er blot musikere og spiller et enkelt instrument. Enten et af Malis
mange traditionelle instrumenter som kora, djembe eller tama. Eller de spiller
moderne instrumenter som guitar, bas eller trommesæt.
Andre griot’er er sangere. Ofte er det en kvinde, som også kan improvisere
sange og vers. Og så er der de egentlige historiefortællere – som kan landets
spændende historie på fingerspidserne.
En historiefortæller er for det meste en mand. Han lyder nærmest som livlige
skuespillere, når hanfortæller sine lange historier om gamle dage.

Bryllupsfesten: Musiker med talende tromme og kvindelig griot.

Bryllup i Bamako

Griot’erne er med ved alle former for fester og ceremonier.
Bryllupsfesten er den største af alle.

”Søndag i Bamako – det er den dag man bliver gift” – lyder omkvædet på et
kendt pop-hit fra Mali, som også er blevet pop-hot i Frankrig.
(”Le dimanche á Bamako – c’est le jour de marriage”, hedder den på fransk).
Kører man rundt i Malis hovedstad Bamako en søndag eftermiddag, opdager
man hurtigt, at det er sandt. Overalt i byen er der bryllupper med hundredvis af gæster.
Bryllup er den største fest i Mali. Og fest betyder også masser af arbejde til griot’erne -
altså sangere og musikere.

Ta´ med til et bryllup
Kameraet på nakken og ud til en bryllupsfest i et af byens yderste kvarterer.
Vi kørte kilometer efter kilometer ad støvede grusveje. Men da vi kom frem til
det beskedne hus, blev vi overraskede. For det bryllup var godt nok stort.
Der var mere end hundreder gæster.
Mad og drikke var der dog ikke noget af. I hvert fald ikke de fire timer, vi var der.
Og bryllupsgaverne var beskedne. Blandt andet kom en af gæsterne med en lille
pose Maggi terninger – altså sådan nogle små terninger med kød-bouillon,
som vi her hjemme bruger til at give suppen eller sovsen lidt kraft.
Men var der ikke mad og drikke, så var der til gengæld masser af musik og
rigtig mange griot’er. Vi talte mindst otte. De råbte, sang, skreg og spillede
trommer – til bryllupsgæsternes store begejstring.

To griot’er battler ligesom et par moderne rappere.

En af dem – en lidt ældre dame - havde mistet en del af stemmen,
så hun havde en lille megafon med for at blive hørt. På et tidspunkt
begyndte hun at slås på ord med en af de andre griot-damer.
Ligesom når rapperne battler, konkurrerede de om på skift at overgå
hinanden i verselinjer.
Indholdet var som regel rettet til æresgæsterne, som sad på plastic-stole
rundt om i gården. Det kunne være brudens eller brudgommens familie eller
en forlover. Og det som griot’en skreg ud, var som regel en lang hyldest til
personens udseende, familie eller familiehistorie. Det fortalte vores tolk
i hvert fald.
Når griot’en var færdige med at synge en sang, fik de gerne en kontant
belønning af den, de havde sunget for. En belønning af en anseelig størrelse.
Der blev delt pengesedler på 10-15 kroner. Måske lyder det ikke af meget.
Men set i forhold til normale lønninger i Mali, så ville det svare til,
at griot’erne fik knap 200 kroner pr. sang ved en dansk bryllupsfest.
Brylluppet begyndte ved middagstid – og ud på eftermiddagen blev
der stillet op til musik ude på gaden. Her var der indkaldt nye griot’er
med elektriske guitarer og forstærkeranlæg. Mens sangerne var nogle
af de kvinder, vi allerede havde set inde i huset tidligere på dagen.

Til top

Med griot’erne er Malis musik spredt over hele verden.

Musik fra Mali i hele verden

Selvom Mali hører til blandt Afrikas fattigste lande, er det blandt de
rigeste på musik.
Musik fra Mali er kendt over hele verden og maliske musikere spiller på
alverdens festivaler.
For eksempel spillede det blinde ægtepar Amadou og Mariam i 2009 på
Roskilde-festivalen.
Også Salif Keita – ”The Golden Voice of Africa” er jævnlig gæst i Danmark.
Han bliver undertiden kaldt for verdensmusikkens ukronede konge.
Salif Keita kommer dog ikke fra en musikerfamilie. Det vil sige, at han ikke
tilhører griot-kasten, hvorfra musikerne normalt kommer. Hans familie var
sure over, at han valgte musikken. Men han blev altså en stor stjerne.
Guitaristen Ali Farka Touré, der døde i 2006, bragte den maliske musik
vidt omkring. Han stammede fra ørkenen omkring byen Timbuktu, og hans
stil, der undertiden bliver kaldt ”ørken-blues”, er en blanding af traditionel
malisk musik og amerikansk blues. Ali Farka Tourés musik ses som et
af beviserne på, at blues-musikken har sine rødder i Mali – som også
Mamadou Diabaté fortæller i filmen.
De fleste af Malis internationale musiknavne bor i dag i Paris eller i USA.
Men vi har dog en malisk/dansk bassist, sanger og historiefortæller i
Danmark, nemlig Moussa Diallo der også optræder på folkeskoler rundt
i landet. Han har boet i Danmark siden 1973 og bl.a. spillet sammen med
Anne Linnet og Sanne Salomonsen.
Se Moussa Diallos hjemmeside på: www.moussadiallo.com.
På ”You Tube” kan du finde masser af klip med andet malisk musik.

Den harpeagtige ’kora’ er et af den traditionelle instrumter fra Mali.

Talende trommer
Mali har snesevis af traditionelle instrumenter, hvoraf mange et blevet udbredt
til resten af verden med den vestafrikanske musik. Her er nogle eksempler:

Kora: En malisk strengeinstrument – en slags lut eller harpe med 21 strenge.
Klangkassen består af en kalabas dækket med kohud eller gedeskin –
mens halsen er af træ.

Djembe: Malis måske kendteste instrument er vel den karakteristiske djembe-tromme -
en hånd-tromme fremstillet af træ og skin, og som kan frembringe både dybe og høje toner.
En gammel legende siger, at trommeskindet på den allerførste djembe kom fra det
mytologiske fantasidyr ”gebraf” – en blanding af giraf og zebraf.

Tama: Den talende tromme (talking drum). En anden karakteristisk malisk tromme.
Den placeres under armen, og man slår på den med en særlig trommestik, mens
tonehøjden reguleres ved at man klemmer armen sammen om trommen.
Den talende tromme kendes også fra mange andre afrikanske lande.

Talking drums bruges mange steder i Afrika.

Balafon: En xylofon/marimba med 17-21 træstave, der ligger over kalabas-krukker,
som forstærker lyden. Man spiller med små køller omviklet med snor eller skin.

Se mere på nettet
Koncert med Moussa Diallo i Ålborg 2008 – på You Tube
http://www.youtube.com/watch?v=0k5eG7zFQc4

Artikel om musik i Mali
http://www.kumulus.dk/Mali/musik_i_mali.htm