1. Brænde er en god forretning
2. Brændesalg er kvindearbejde
3. Når træerne fældes
4. Kapitalisme mod træfældning

Der er penge at spare ved at købe sit komfurbrænde langs landevejen.

Brænde er en god forretning

– men det skader miljøet

Madlavning i Mali foregår under åben ild – også i byerne.

I vejkanten sidder tre kvinder i farvestrålende kjoler med hver deres stabel
af tørt brænde foran sig. De venter på kunder. En taxachauffør standser op.
Her kan måske gøres en god handel.
Først fylder chaufføren bagagerummet på sin ramponerede Peugeot.
Dernæst finder han noget tøjsnor frem og får surret fem-seks store kævler
fast på taget. Han har ikke nogen tagbagagebærer. Men skidt med buler
og skrammer. Bare han kan få brændet med hjem til Mopti, hvor han bor.
Han betaler det, der svarer til ca. seks kroner –den samme mængde brænde
ville inde i byen koste det dobbelte.
Vi befinder os tæt på Saharas ørken – og her er rigtigt tropevarmt. Så brændet
skal hverken bruges til pejs eller til brændeovn. Det skal bruges til madlavning.
I de fleste maliske hjem står der ofte en gryde og koger over et par små brændende
træpinde. El-komfurer findes stort set ikke. Ikke engang hver femte hjem i Mali
har el indlagt. Så skal maden koges, klares det med brænde. Og koges skal den.
Så når man bevæger sig rundt i byerne – uanset om det er i storbyerne eller
i landsbyerne - ser man brænde til salg overalt:
Tynde pinde, mellemstore stykker og store tykke. Sorteret i sirlige bunker,
gerne med fire, seks eller otte stykker i hver. De tykkeste er vel på størrelse
med dansk pejsebrænde og så lange som en arm.
Foran huse og hytter – og inde i husgårdene -ligger brændet stablet, så der
altid er brændsel ved hånden til at koge grøden til frokost.

Kvinderne samler træ og sælger det.

Brændesalg er kvindearbejde
Det samme langs landevejene: Med regelmæssige mellemrum er der brænde til salg.
Nogle steder er det blot en kvinde eller to, der sidder med små bunker. Andre steder
er der store depoter af brænde. Brændesalg er kvindearbejde.
Til gengæld står mændene for transport og opkøb. Ligesom taxachaufføren.
På vejene ses små pick-up lastbiler, der er ved at segne under vægten af brænde læsset
i tre-fire meters højde. Man frygter ligefrem, at de skal få overbalance. Det er brænde
på vej til de store centrale markeder.
Millioner af malier bruger brænde hver eneste dag. Så brænde er ’big business’ i det små.
Titusinder – ja sikkert også hundredetusinder - af kvinder tjener penge til dagen og vejen
ved at sælge brænde.

Når træerne fældes

Jagten på brænde er med til at give ørkenspredning.

Kigger man på satellitfotos (fx Google Earth) – for eksempel i området omkring Koulikoro –
kan man se, at der er færre træer nær landevejen og i omegnen af landsbyerne.
Større og større pletter med bart land, fordi folk fælder træerne til brænde..
Hovedstaden Bamako ligger kun omkring en times kørsel fra Koulikoro. Og oplandet
er med til at forsyne Malis største by med brændetræ. For kvinderne i landsbyerne er
det en god måde at tjene penge på til familien. Selv om det ikke er de store summer.
Nogle få kroner for mange timers arbejde. Men dog nok til at købe de krydderier til
madlavningen, som det ifølge traditionen er kvindernes pligt at skaffe.
Salget af træ tærer på naturen. Hvert år må kvinderne tage turen til fods længere og
længere væk for at finde træer og buske, som kan hugges op og sælges. For 10-15 år
siden voksede brændetræet lige omkring landsbyen, fortæller de gamle. I dag må
kvinderne vandre en time eller to. Og det er hårdt, når brændet skal slæbes
hjem på hovedet.
I forvejen er området tørt og ørkenagtigt – og træfældningen gør det endnu værre.
Jo færre træer, jo større chance for ørkenspredning. Altså for at det tørre område
bliver endnu mere tørt, fordi der ikke er noget plantevækst til at holde på vandet.
Kvinderne ved det godt. De ved godt, at det er noget skidt at fælde så meget skov.
De kan mærke, at de nu skal gå længere, og de kan se, at der er færre og færre
af de gode store træer, som giver meget brænde. Men hvad skal de gøre?
De har brug for pengene.

Markedspladsen i landsbyen. En lille smule kapital har gjort det
muligt for kvinderne at tjene penge ved handel.

Kapitalisme mod træfældning

Mikrolån og bankforretning i det små hjælper til at bremse
salget af brændetræ.

Den maliske ngo – ’Mali Folkecenter Nyetaa’ - prøvet at hjælpe kvinderne med
at finde en løsning på deres økonomiske problemer. For på den måde at mindske
deres afhængighed af at sælge brænde.
Vejen går gennem de såkaldte mikro-kreditter, der skaffer kvinderne penge til at
starte andre små forretninger i deres landsby.
Det foregår på den måde, at kvinderne bliver undervist i, hvordan de kan organisere sig.
De bliver opfordret til at gå sammen i et fællesskab, hvor de aftaler at lægge et lille
pengebeløb til side hver uge. For eksempel blot en krone.
Efter nogle måneder har kvinderne til sammen opsparet måske 1000 eller 2000 kroner –
og med de penge som sikkerhed låner de et lignende beløb i en mikrokredit-kasse.
Lidt ligesom en sparekasse eller bank i Danmark.
Pengene bruges til investeringer. For eksempel kan en kvinde vælge at åbne en
krydderiforretning. Eller en forretning med tørrede fisk. Eller at sælge ris. I hvert fald
en anden forretning end at sælge brænde.
Kvinderne drager af sted til markedet i den nærmeste større by – eller de tager den lange
vej til hovedstaden, hvor alt er meget billigere. Hjemme i byen åbner kvinderne så deres
eget marked, hvor de tjener på at sælge det, de har købt inde i byen.
Det, de tjener, er nok til at betale af på lånet. De kan også lægge penge til side og få lidt
til forbrug. Efter et halvt år er der endnu flere penge sparet sammen, og der er mulighed
for at udvide forretningen.
Malia Folkecenter (MFC) Nyetaa gør ikke andet end at tale med kvinderne, give dem
ideen til, hvordan de skal organisere sig og nok så vigtigt: MFC stiller sikkerhed overfor
Mikrokredit-kassen. MFC Nyetaa betaler også renterne af det første lån, som kvinderne får.
Nogle få hundrede kroner.
Modellen viser, hvordan kapitalisme virker i det ganske små. At samle kapital er et afgørende
skridt, når der skal skabes mulighed for at drive forretning og dermed skabes vækst og udvikling.
Og hvad så med at skaffe brænde til madlavningen? Ja, det er en helt anden problematik,
der så også skal løses.

Se mere på nettet
Et dansk projekt i Mali til bekæmpelse af ørkenspredning - video

http://www.ove.org/index.php?la=dk&id=23

Læs om OVEs projekt i Mali
http://www.ove.org/index.php?la=dk&id=23&p=2

Grameen – en bank for de fattige
http://www.grameen-info.org/

Dansk bank, der udlåner til mikrokreditter
http://www.merkurbank.dk/Investering/Udviklingsl%C3%A5n/tabid/2380/language/da-DK/Default.aspx